mandag den 30. juli 2007

Uden at hænge snavsetøjet til offentligt skue...

Ja, dette (mandag) har så været min sidste dag i denne omgang hos mine forældre... Jeg skal være hos Ina i København i morgen - og onsdag smutter jeg så 'bare lige' til Ghana.

Dagen i dag er gået med at lave hønsegård, og uden at hænge snavsetøjet til offentligt skue, kan jeg vidst godt afsløre at når akademikere og sygeplejesker - og dermed håndværksmæssige analfabeter - skal lave sådan noget, så bliver kubismens skæve former den affødte æstetik.

Ellers har mit ophold hos forældrene båret præg af masser af mad, masser af søvn - og et uhyggeligt rum indeholdende en badevægt.
Jeg gør mig ikke nogen illusioner om at sammenligne mig med ikonet Frederik Barth i ”Andres liv - og vårt eget”, men håber da, at det er en mindre version af T-H, der vender hjem til Danmark til december.

Afrika nærmer sig - eller jeg nærmer mig Afrika. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at møde alle Inas venner, som også har været i Ghana.

lørdag den 28. juli 2007

Om forladelse...

Jeg tvivler på, at der er nogen, der overhovedet har læst min blog indtil nu. Men hvis der er - og disse ikke tilhører min familie - skal jeg undskylde. For jeg kan simpelt hen ikke lade være med, at lægge billeder af de seneste skud på Krag-stammen ud - Mine nevøer Jonas og Lasse.

Og ja! Familiefotos ér nu én gang fedest for familien.
Men se dem! De er mine helte!!

Og til de, der ikke er i familie med mig og som stadig hænger i, kan jeg sige, at Jonas er godt 3 år og Lasse (som jeg stod fadder for) er fra 8. maj i år. Lasse bliver her holdt af Edith Grauslund - en gammel ven af familien.

Billederne er taget da jeg var hos min ældste storebror i går...

tirsdag den 24. juli 2007

Darn English.

Tjah. Det gik hen og blev mandag og alt var godt.
Under påskud af at overlevere erfaringer fra min tidligere post som formand for KULA (foredragsforeningen på Antropologi), havde jeg sat Ane fra studiet stævne.
Der var selvfølgelig en skummel bagtanke; Ane og Cecil (ligeledes fra studiet) var netop vendt hjem fra deres Afrika-rejse, så jeg ville jo lige høre hvordan det havde været...
(Check for øvrigt deres yderst vellavede blog)

Under samtale med Ane nåede jeg vidst at prale lidt med mine engelsk-kundskaber, og sådan noget hævner sig selvfølgelig.
For da vi havde snakket Afrika et par timer, dukkede én af Anes engelske veninder op, og samtalen fortsatte på engelsk - Og min tunge var gentagne gange ved at knække midt over. Jeg sætter min lid til, at jeg bliver 'engelsk-klimatiseret' inden for de første par dage i Ghana...

What else?
Jeg har endelig fået købt billet - og selvfølgelig til overpris. Nordea er ikke altid så hurtige, som man kunne ønske, og da Momondo var nede, måtte jeg bestille en anden søgemaskine.
Ærgerligt med overprisen, for det går først og fremmest ud over 'gården.

Lige nu venter jeg på mit visum, som jeg er meget spændt på at se om den Ghanesiske ambassade kan finde ud af at få sendt enten til mig eller til mine forældre. Ellers bliver der nok ikke nogen Afrika-tur i denne omgang. Men det går nu nok...

torsdag den 19. juli 2007

Solen skræmmer.


Forgangen lørdag var jeg på kanotur med Morten BACH Band.
Dagen brillerede ved at være overskyet stort set hele dagen.
Det til trods vendte jeg hjem med solskoldninger på hele ryggen og mine skuldre (pånær den venstre, der var beskyttet af uransagelige (!?) årsager).
Årsagen viste sig at være, at UV-tallet har været over syv på den pågældende dag, så skyer har måttet være skyer.
Dette sætter selvfølgelig min fremtidige rejse til Solens land i perspektiv, da jeg pt har en afskyelig rosa kulør.
Så ét af dagens projekter er at skaffe noget solfaktor 65 og bede til den rareste gud om, at ozonlaget er lidt tykkere i Ghana.

Ud over rosa hud var MBBs kanotur uhørt succesfuld. Vi var alle med stort set hele vejen - jeg var den første til at smide mig, da jeg havde alt for mange kilometer under bæltet og alt for lidt søvn.
Der blev snakket, drukket øl - og ikke mindst talt, hvilket var en befrielse på mange måder.

Jeg vil lige vedhæfte et billede af bandet primus motor, sådan som vi kender og elsker ham (indrømmet: en Blå Thor i hånden havde været klædelig). Billedet er for øvrigt taget med min Nokia 5500, 
som har vist sig rent faktisk at kunne tage brugbare billeder 
(den første mobiltelefon, jeg har haft, der kan dette!)

søndag den 15. juli 2007

De sidste forberedelser.


Som det fremgår, så hersker rodet stadig over mit liv...

Det har længe været et projekt af ret høj prioritet at få ryddet op på mit værelse.
De siger at genier behærsker kaos. Enten er jeg ikke et geni (!) eller også har de ikke ret.

Under alle omstændigheder ved jeg, at rod skaber rod, så det ville på alle mulige måder være en fordel for mig, hvis jeg fik gjort orden i sagerne - Om ikke andet, så fordi jeg kun har bilen den første halvdel af næste uge...

What else?
Var på kanotur med bandet lørdag - Den fik alt hvad den kunne trække, men jeg lover her kun  at lægge pæne billeder ud!

En uge går på held - om to stks er jeg på vej til Ghana...

mandag den 9. juli 2007

En spæd start - og et skønt forfald.

Så skete det endelig... Jeg blev blogger.
Jeg ville selvfølgelig gerne bortforklare det med, at det passer meget bedre ind i Informationssamfundets postmoderne menneskes kram,
at man selv kan bestemme, hvornår man vil læse...

Men; i virkeligheden har det også noget at gøre med, 
at jeg ikke gider at sortere i de mailadresser, jeg har liggende.

Beautyof.dk bliver navnet på det musikprojekt,
jeg tror at jeg bliver nødt til at lave, når jeg kommer hjem.

Indtil da vil bloggen handle om min tur og mit feltarbejde i Ghana...