Solen skræmmer.

Forgangen lørdag var jeg på kanotur med Morten BACH Band.
Dagen brillerede ved at være overskyet stort set hele dagen.
Det til trods vendte jeg hjem med solskoldninger på hele ryggen og mine skuldre (pånær den venstre, der var beskyttet af uransagelige (!?) årsager).
Årsagen viste sig at være, at UV-tallet har været over syv på den pågældende dag, så skyer har måttet være skyer.
Dette sætter selvfølgelig min fremtidige rejse til Solens land i perspektiv, da jeg pt har en afskyelig rosa kulør.
Så ét af dagens projekter er at skaffe noget solfaktor 65 og bede til den rareste gud om, at ozonlaget er lidt tykkere i Ghana.

Ud over rosa hud var MBBs kanotur uhørt succesfuld. Vi var alle med stort set hele vejen - jeg var den første til at smide mig, da jeg havde alt for mange kilometer under bæltet og alt for lidt søvn.
Der blev snakket, drukket øl - og ikke mindst talt, hvilket var en befrielse på mange måder.

Jeg vil lige vedhæfte et billede af bandet primus motor, sådan som vi kender og elsker ham (indrømmet: en Blå Thor i hånden havde været klædelig). Billedet er for øvrigt taget med min Nokia 5500, 
som har vist sig rent faktisk at kunne tage brugbare billeder 
(den første mobiltelefon, jeg har haft, der kan dette!)