Ja, dette (mandag) har så været min sidste dag i denne omgang hos mine forældre... Jeg skal være hos Ina i København i morgen - og onsdag smutter jeg så 'bare lige' til Ghana.
Dagen i dag er gået med at lave hønsegård, og uden at hænge snavsetøjet til offentligt skue, kan jeg vidst godt afsløre at når akademikere og sygeplejesker - og dermed håndværksmæssige analfabeter - skal lave sådan noget, så bliver kubismens skæve former den affødte æstetik.
Ellers har mit ophold hos forældrene båret præg af masser af mad, masser af søvn - og et uhyggeligt rum indeholdende en badevægt.
Jeg gør mig ikke nogen illusioner om at sammenligne mig med ikonet Frederik Barth i ”Andres liv - og vårt eget”, men håber da, at det er en mindre version af T-H, der vender hjem til Danmark til december.
Afrika nærmer sig - eller jeg nærmer mig Afrika. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at møde alle Inas venner, som også har været i Ghana.
mandag den 30. juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar