Endelig gjorde vi det1!
Jeg har nu 'eksamensbevis' fra School of Liberian Art and Dance!
Her kommer en billedserie (denne gang på dansk så folk der ikke er så stive i engelsk kan følge med).
For at ydmyge os totalt... eller; nej, vi klarede den faktisk godt...
Men programmet indeholdt både vores optræden og de lokale børns. Og de ER bare noget bedre til det der med rytme. Lidt ærgerligt at billeder ikke rigtigt yder disse fantastiske knægte retfærdighed...
Bandet! Mr Lavelah (Nr to fra højre) er helt fantastisk! Knægten på bas-trommen er hans protégé - Samuel - han instruerede os også af og til.
Og her spiller vi så tromme. Som den opmærksomme iagttager vil se, har de ikke turdet at give mig en tromme. Jeg fik en Tsa-Tsa (shaker). Vi spillede en Bassa-rytme.
Så var det tøsernes tur til at dance. Det er altså ret vildt at se!!
Her er publikum. Som I kan se, havde vi samlet en pæn flok. Arrangementet var kl. 14, og 100+ mennesker i hallen hjalp ikke just med at køle stedet ned...
Lavelah! Ikke bare er han en fantastisk dancer og næsten genial trommeslager - Han er også en fremragende pædagog. Uden ham, intet show!
Her er de hvide tøser under Bassa-dansen. Fra venstre: Trine (SE/NO), Jessica/Jessie/Jess (AU), Tui (AU) & Michelle (US/D). Check lige monderingen! :-)
Og her er klassens tykke dreng så. Her er jeg i gang med mande-delen af Bassa-dansen. Under min Krah-solodans flækkede mine bukser selvfølgelig og havde det ikke været for mine skrig-grønne underbukser, havde 'den hellige treenighed' hængt udenfor.
Billige point til antropologen. Denne måde anses som den korrekte at hilse på en mand, der har højere status end dig selv. At jeg vidste og gjorde dette, skabte en del jubel.
Og det var groft sagt det... Der vil blive lagt videooptagelser af showet på YouTube - Og dér vil I nok desværre kunne se alle de fejl, jeg nåede at begå :-)
Jeg tror dog at folk generelt var dødeligt begejstrede over de hvides forsøg på at danse.
Hele showet igennem havde jeg den onde feber (som jeg først er kommet af med i dag - torsdag), men når jeg var på, var jeg på. Det afholdt mig dog fra at deltage i aftenens fest.
Næste morgen blev jeg banket op kl. halv seks (!) for at tage billeder til et 'Fun Run' (Jeg ved ikke hvad der er sjovt ved at løbe - Og slet ikke, hvis der skal betales penge for det!!). Jeg skulle dog heldigvis kun tage billeder.
Et tilsvarende arrangement foregår så i Australien (det er dér, de betaler for det), og pengene går til en toiletbygning på en high school. Det er Jessie (australier), der har sat det hele i søen.
Det var faktisk en god oplevelse. Måske lige bortset fra, at jeg fik lov til at låne et Canon EOS 400D kamera som jeg selvfølgelig forelskede mig ganske hovedkulds i. Well... En dag, når jeg får penge...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar