”Olympiade”, forundring – og Afrika igen.

Ufatteligt at jeg ikke i al min omgang med kvinder, i min tid som studerende, har lært at sætte foden ned en gang imellem. De overtaler mig hele tiden mere og mere sindsyge projekter.
På den måde stod jeg i morges op kl. 5.45 (og jeg er altså om nogen B-menneske!) for at løbe. Og ikke bare løbe... Nej, jeg skulle såmænd løbe med en aspirant til olympiaden i Kina...
Ok, retfærdigvis skal det siges, at hun er elite-roer (og altså ikke den store løber) – og at hun ikke har trænet i mere end tre måneder... Og hun er i virkeligheden ikke aspirant, for hun rejste fra Australien til Afrika...
Men stadig væk: Det er da sindsygt at stå op kl. 5.45!

Og så må jeg stadig forundres over hvordan selv meget dedikerede folk modarbejder dem selv. Eller rettere; deres kulturelle arv modarbejder dem. Suko, som ellers er en ret dygtig gut hvad fremtidsplaner angår, valgte i dag – den første tørdag i lange tider – at besøge én af sine syge venner i stedet for at passe sin forretning.
Hvorfor han skulle gøre det, og ikke familien er noget jeg skal spørge om i morgen.
Men man må bare forundres over at han ikke holder fokus på forretningen – specielt når det er en god salgsdag.

Afrika. Afrika er den ultimative undskyldning hernede. På den ene side snakker alle om, at de vil være som Vesten, men så snart man foreslår en ændring, der vil pege i den retning, vil de sige ”This is Africa” (Fremover; TiA) – og dermed sige, at det kan man altså ikke i Afrika.
Dette mere end indikerer, at de ikke har den første idé om, hvad i Hel Vesten drejer sig om.
Men jeg anser det faktisk som et gennembrud, da jeg snakkede med Suko om dette, og han forklarede hvordan Vesten ikke bare er en drøm, men også en egenskab.
Afrika (som i TiA) er at 'blive holdt nede af familien' så man aldrig kan starte et firma, da man konstant vil være tvunget til at give investeringspengene til familien.
Men har man været i Vesten og lært hvordan man driver forretning dér, kan man faktisk være i fred, for derigennem har man 'fået Vesten' som egenskab – hvilket så på magisk vis gør, at man har ny integritet. Og familien vil så øjensynligt lade én være, når man afslår at betale dem.
Om det i virkeligheden forholder sig sådan er svært at sige, men alene det faktum at de tænker på den måde, kan være med til at forklare hvorfor ellers resursestærke folk så desperat forsøger at komme til Vesten...
Interessant!