Ja, så er det jo øjensynligt slut... Danmark fik læsterligt med tæsk af Spanien i fodbold lørdag, hvilket jo så resulterede i at EM-håbet er ude...
Jeg havde planlagt at jeg skulle se kampen på camp, og havde også fundet et par entusiastiske gutter, der bestemt mente, at de vidste hvor DK/Spanien blev spillet, men det viste sig ikke helt at holde. At det så for øvrigt stod ned i Roskilde-lignende stænger den pågældende aften, hjalp jo heller ikke min vilje til at gå ud...
Og så må jeg jo annoncere at min tour-des-church er slut. Jeg kan ikke længere holde ud at høre på fantaster, der bestemt mener, at Gud stadig gør aktive ting på Jorden – og for øvrigt fordømmer folk, der ikke er enige med dem.
Jeg har gentagne gange taget mig selv i højt at svare det modsatte af hvad der forventes, på deres retoriske spørgsmål. Så inden jeg ender i en decideret religiøs konflikt, så har jeg altså valgt at indstille skydningen.
Når jeg træder skridtet tilbage, må jeg sige, at det har været lærerigt at gå i forskellige kirker, men dog egentlig ikke så overraskende.
At jeg ikke længere skal gå i kirker passer mig egentlig storartet! Jeg er nemlig nået dertil, hvor jeg må anerkende, at jeg har brug for weekends. Som antropolog er det mere eller minder op til mig selv, hvor meget data jeg vil indhente. Men jeg kan bare mærke at jeg lader mig provokere unødigt, hvis jeg ikke har tid til at slappe af ind imellem.
Så jeg bruger mine weekends med volontørerne og vi gør hvad vi kan for at være gode ved os selv og hinanden, da Afrika har det med at suge energien ud af én.
På den måde tilbragte jeg lørdagen i Abruri Gardens, som er en gammel botanisk have, etableret af en tysk missionær. Som alt andet i Ghana, som ikke er drevet af udlændinge, er stedet i stærkt forfald (hvilket jo lige er vand på min mølle)... Det er dog smukt, afstressende – og frem for alt utrolig roligt i forhold til resten af det Ghana jeg kender.
Turen til Abruri Gardens er endvidere en oplevelse i sig selv. Selvfølgelig foregår den med 'Tro Tro' – Varevogne ombygget med sæder bagi – men eftersom Abruri ligger på toppen af et bjerg, får man virkelig hørt nogle dieselmotorer på prøve. Udsigten mens motorene skriger og man passerer gennem hårnålesving er fantastisk – en slags totaloplevelse. Desværre kunne jeg ikke komme afsted med at skyde billeder af det... Til gengæld får i et par af mig, hvor jeg er sprunget ud som fuldblods 'Tree hugger'...
torsdag den 18. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar