Dårlig fysik og store ændringer?

Det er ved at være et stræk siden, jeg har skrevet sidst. Jeg har i denne uge været ramt af Afrika på én af de mere ubehagelige måder. Maveonde.
Dette har betydet at jeg ikke har besøgt felten så meget som jeg burde.
Det til trods har ugen været yderst interessant. Dels er jeg blevet bedt om at aflevere en slags 'midtvejsrapport' til SHIFSD, hvilket jeg har gjort.
Da jeg blev bedt om at give mit eget syn på sagerne, har rapporten indeholdt en del ros – men også en del kritikpunkter. Navnlig synes jeg at SHIFSDs mikrofinansprojekt er larmende uambitiøst i sammenligning med andre projekter, hvilket jeg selvfølgelig har prøvet at fremføre i de mest diplomatiske vendinger jeg kunne mønstre.
Ikke desto mindre har jeg haft lidt den samme fornemmelse, som når man går til eksamen... Chancerne for at de rent faktisk læser rapporten er dog ikke så store. Og hvis de gør, og den falder dem for brystet, så kan jeg faktisk 'gemme mig' bag professionelle argumenter. Vildt!

Endvidere sker der ting og sager på camp. De ghanesiske myndigheder har testet vandforsyningen, hvilket resulterede i, at de uddelte gratis badevand, hvilket jo er det, min hovedinformant, Suko, sælger.
Samme dag blev det så offentliggjort at alle forretningsdrivende på camp skal betale skat. Og da denne skat er 10-30 Pesewas om dagen, og en 'almindelig' indkomst er 1 Cedi (100 Pesewas), kan det vise sig at være yderst fatalt for forretningslivet i Buduburam. Specielt fordi at drive forretning er den eneste indkomst folk kan have, med mindre de taler det ghanesiske sprog Twi.
Det mest forunderlige var, hvordan Suko håndterede disse to trusler mod hans erhverv.
Han grinte og virkede ret glad – lavede skæg med hele situationen. Jeg spurgte ham selvfølgelig om hvorfor og han svarede, at det jo alligevel ikke stod til at ændre for ham, så hvorfor lade depressionen løbe af med én?
Med til historien hører selvfølgelig, at der siden offentliggørelsen af skatten er påbegyndt forhandlinger mellem The Welfare Council (den nok mest repræsentative organisation på camp) og de ghanesiske myndigheder om hvor vidt det overhovedet er muligt at inddrive en sådan skat.
Det viser nok hvad disse 'flygtninge' nu har oplevet på næsten daglig basis; at der kommer officielle dekreter, som så siden hen må revideres fordi de simpelt hen er urealiserbare.
Så på den baggrund er der vel ikke noget at sige til, at Suko ikke tager det så tungt...