Ja, det er unægtelig nogen tid siden, jeg sidst har skrevet noget på blog'en.
Dette skyldes hovedsageligt at 'min' internetcafe har været nede med strømsvigt i en længere periode, men også det faktum at jeg har haft travlt om aftenen tæller lidt.
Jeg er pt hos Suko (vandsælgeren) og er der i dagtimerne. Det giver mig rum til at bruge nogle af aftenerne sammen med andre hvide, hvilket jeg også har gjort i stor stil.
Generelt bruger jeg en del tid med volontører, hvilket blandt andet også har betydet en weekend på Kokrobite – en fin strand, hvor de har øl, senge og brusere.
Og ja. Så havde jeg fødselsdag i går. Det var egentlig meningen, at dette skulle være en hemmelighed og forbigå på den måde, men desværre havde jeg bedt Tui om at holde min tegnebog på et tidspunkt, og derigennem havde hun jo så opsnappet min fødselsdato.
Og jeg skal være ærlig; det var bare virkelig rart at blive fejret.
Jeg mener; vi har sq kun ét liv, og ét af de højeste mål man kan have i dette er at være elsk-værdig. At dømme efter kagen og tøsernes ord, så har jeg i hvert fald opnået dette blandt hvide volontører. Spørgsmålet er om man kan bede om mere – Under alle omstændigheder er det stadig min drivkraft for at arbejde inden for udviklingssektoren.
Hvad er 27 år så?
- Det betyder statistisk, at jeg har levet lidt mere end en tredjedel af mit liv.
- Det bliver nok det år, hvor jeg laver mit eget (side)musikprojekt...
- Det er den alder, jeg har, når jeg ender min uddannelse (gad vide om man kan få arbejde som 27-årig??)
- Det er et par år inden det store runde... (SKAL jeg virkelig have den peberkværn?? :-) )
- Det bliver nok også det år, hvor jeg flytter fra Århus.
torsdag den 4. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
ihhhh, undskyld.. tillyke tillykke..
Når du nu siger, flytter fra Århus, betyder det så, flytter til København???? :D Kan man spore forventningens glæde...
Send en kommentar