Igen skal der gå tak ud til alle, der har mailet eller kommenteret på blog'en!! Det er altså bare guld værd...!
Nuvel. Jeg må indrømme at stilstanden her på blog'en til dels skyldes, at jeg har tilbragt en del tid med de hvide volontører hernede (og hvor spændende er de egentlig i virkeligheden?)
Kort fortalt har vi en madklub, der har optaget et par dage – og så har vi lige sendt én af de gode piger hjem til USA. Så jeg har faktisk haft tid til at være lidt småfuld – hurra!
Så da der ikke er sket det store. Jeg er efterhånden kommet på virkelig god fod med Winnifred, så dermed er jeg også rendt ind i en antropologisk stilstand, hvor jeg ikke føler jeg rigtigt får nye data ind til trods for, at flere sider i notesbogen er fyldt, når jeg vender hjem...
Men jeg vil da lige kvittere med et par billeder fra camp'en, som så må give en slags tilstandsrapport...
Jeps – Det ér de der stærke frugter, vi ynder at bruge til at krydre med. Som det fremgår er der nok af det, så menuen i madklubben stod da også på Chili con Carne søndag.
Vel essensen af min bi-dagsorden; hvordan flygtningene opfatter Vesten (og sig selv i forhold til denne).
I dette udsagn ligger latent at redningsholdet skal komme og føre alle til Vesten. Der går jævnligt rygter – Camp News – om at snart Australien, snart USA har sendt et skib for at hente alle flygtningene...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar