Så blev jeg syg...

Ja, det måtte jo komme på et tidspunkt; siden søndag aften har jeg haft feber – værst om aftenen, men egentlig til stede hele dagen.
Rådet hjemme fra vaccinations-sygeplejersken lød at man ikke skulle prøve 'at ruge en influenza ud' – så var det bedre hurtigt at gå til lægen og få taget en malaria-test (symptomerne er øjensynligt de samme for malaria som for influenza).

Jeg forhørte mig hos SHIFSD og ganske som forventet anbefalede de mig at bruge klinikken i Kasoa (by ca fem minutter i taxa fra Buduburam). Så som enhver anden god dreng drog jeg til Kasoa.
Jeg må indrømme, at jeg var ret nysgerrig; hvordan fungerer sådan en klinik, hvor meget skal man være over dem med hygiejnen, hvor meget bon'er de én osv.
Én ting, der er lidt speciel ved Afrika er, at det er som at bevæge sig rundt i den gamle østblok. Der er SÅ mange ansatte over alt, og det gælder også i sundhedssektoren.
To velkomstskranker, hvor man skulle have to næsten identiske stykker papir. Flere sygeplejersker der rendte rundt og sørgede for, at ventekøen blev overholdt (Gud ved hvorfor – Oversygeplejersken råbte alligevel navnene op på den næste, efter tur).
Nuvel. Jeg kom i konsultation hos sygeplejersken, fik målt blodtryk og blev vejet. Jeg mener stadig at den vægt skød LANGT under min vægt, men håber det egentlig ikke. For hvis den gjorde det, vil statistiken for børns sundhedstilstand i Kasoa nok ikke se så god ud.

Nuvel. Så blev jeg sendt videre til lægen – en nydelig dame, der talte et godt engelsk – hvorefter jeg blev sendt i laboratoriet. Her blev der så prikket hul på mig med en ny nål – lige ud af plasticpakken – og det eneste, der ikke virkede særlig sterilt, var pladerne, de puttede prøverne under mikroskop med. Well... En halv time senere kunne jeg konstatere, at jeg ikke havde malaria-parasitter i kroppen, og så var der lige lidt mere papirarbejde med at få mig i arkiv (herligt!).
Alt i alt en ok oplevelse, hvor det værste egentlig var, at jeg havde det lidt småskidt ind imellem.

Jeg må være ærlig at indrømme, at jeg heller ikke troede at jeg havde malaria. Det synes jeg slet ikke, at jeg havde det skidt nok til. Jeg har set folk med malaria, og så opløst er jeg slet ikke.
Så jeg må også tilskrive dagens besøg hos lægen en vis portion nysgerrighed.
Nysgerrighed om systemet, hygiejnen – og tjah. Man er vel ikke en mand, hvis ikke man er lidt nysgerrig angående hvordan sådan nogle kønne, sorte piger ser ud i en sygeplejerskeuniform.