Antropologisk latenstid og tak.

Jeg vil lige starte med at sige tak til dem, der har skrevet for at høre til min status i alt det her regn-halløj.
Jeg kan berolige alle med, at det er i det nordlige Ghana, at der har været (om end ret seriøse) problemer. Jeg er med andre ord ikke hårdere ramt her, end jeg var på Roskilde Festival (heldigvis har de dog ikke noget flis her, som jeg skal skovle).
Men tak for omtanken endda!

Hvor lang tid går der, før antropologen bliver indviet i de lokales ikke helt offentlige hemmeligheder?
Åbenbart halvanden måned.
I hvert fald har jeg nu opdaget én ting: Der er hekse i Afrika.
Det hele startede med, at jeg snakkede med Kollie (ja, det hedder den stakkels knægt altså) fra min gyde, og han nævnte sådan nærmest henkastet, at hans søster var en ond kvinde, for 'hun kunne finde på at hidkalde slanger fra bush'en'.

Jeg undlod indledelsesvis at kommentere det, men har siden hen spurt til det rundt omkring, og det synes at være en almindelig opfattelse, at det kan (nogen) kvinder altså.

Men det stopper altså ikke der.
For da jeg havde besøg af et par af drengene fra gyden den anden dag, begyndte de spontant at forklare om heksekunst. Og jo, én af dem havde set en kvinde forvandle sig til en kat og tilbage, mens en anden havde været vidne til to høge, der sloges i luften, dræbte hinanden – og da de kiggede hvor de landede, lå der to døde mennesker i stedet for fugle.
Se den slags spøgelseshistorier kunne jo meget vel være en slags 'lad-os-se-hvad-vi-kan-bilde-den-hvide-mand-ind-historier'.
Men de fortsatte ufortrødent med at forklare, at hekse flyver på koste som i Harry Potter-filmen (hvilket vel svarer til den nordiske opfattelse af hekse).
Så jeg hev selvfølgelig min fejekost frem (den er lappet med Gaffa-tape), og forklarede at jeg da brugte dén, når jeg skulle til Accra, men at dette altså var en racer-kost, jeg kun brugte, når jeg skulle langt. Skulle jeg kortere, ville jeg bruge en almindelig kost til min flyvetur.
Der blev MEGET stille i stuen pludselig. Hvis ellers sorte drenge kunne blive blege, så var det her ét af de tidspunkter, hvor det ville ske. Så jeg måtte selvfølgelig straks forklare dem, at jeg drillede dem.
De synes SLET ikke at det var sjovt.

Efterfølgende snakkede vi så lidt religion (hvilket de omtaler med samme entusiasme som hekse-historierne) og selvfølgelig var hekse da også påvirket af Satan...

Jesse (en af gutterne) kom med en interessant sammenligning; i Vesten bruger vi heksekunst til at lave fly, der hænger i den blå luft uden at blive holdt oppe af noget. Det er god heksekunst.
Men i Afrika er heksekunst altid ondt og ugudeligt.

Well... Sjældent har jeg følt mig mere antropologisk end nu. (no wonder! Jeg er på mit første feltarbejde!!)