Som tidligere beskrevet, har jeg været småsyg, hvilket jeg af præventive og nysgerrige årsager ville finde kilden til.
Og som så meget andet, så farvede begivenhederne så mit valg af årsag.
For i morges da jeg stod op og ville gøre rent i mit køkken (der stank fælt) springer der pludselig en kæmpe mus ud under min kogeplade.
Det skabte en del påstyr, men det lykkedes mig endelig at få den skræmt ud af min hoveddør ud i gyden.
Her valgte den så at flygte over i genboens lejlighed, hvor den hurtigt fandt ud af, at klimaet ikke var til besøg. Så den blev så jaget tilbage til mit hus – skarpt forfulgt af Jesse (en af knægtene), som prøvede desperat at splatte den med en sko...
Noget af et syn!
Endelig lykkedes det den endelig at rende ud og gemme sig bag nogle skabe i gyden og jagten blev indstillet.
Det satte mig i en penibel situation...
For musen er der stadig væk og den vil helt sikkert vende tilbage til mit køkken.
Nu forholder det sig jo sådan, at dét der adskiller mennesket fra dyrene er, at vi har fantasi. Og navnlig når det kommer til at slå ihjel er mennesket fantastisk opfindsomt.
Så jeg er kommet op med følgende musefælde (de findes ikke i nogle af shops'ene hernede, så man må jo improvisere).
Tanken er som følger. Musen tænker (hvis altså en mus kunne det):
'Hvor dælen har ham den tykke nu gjort af al maden?'
Det er så herefter at musen opdager fælden. Den ser rugbrødet (ja! Det ér rugbrød – Man kan købe det i Accra! Sidste holdbarhedsdato 2012!) og tænker 'ah! Dér!'
Derfra er det bare at krybe op ad bordbenet, ud på tråden og begynde at tage for sig... Lige indtil tråden eller brødet brister, og musen vil falde i vandet.
Nu håber jeg så, at jeg hører det (de er alt andet end musestille, musene hernede) så jeg kan storme til og skynde mig at gøre en ende på det – humant.
Well. Der opstår unægtelig en slags 'dog-eat-dog' stemning, når en blegfed dansker fra civilisationens højborg drager i felten.
Men her er der altså tale om, at det enten er musen eller mig. (Eller: Musen - eller at jeg skal være syg).
onsdag den 12. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej T-H.
Vi sidder lige og tænker på dig! Har en lille fest å e gang, 6g det er spitzen. Har du det godt?
Spændende hjemmeside ;0)
Anne, Roy og Martin
Fed musefælde!
Jeg håber alt er vel U-landende, men det er det vel ikke, for så ville det jo egentlig ikke rigtig være U-landende.
Bare du har det rimelig godt, så må jeg vel være tilfreds i første omgang!
Olsen!
Send en kommentar