At blive ven...

Uha! Det er ved at være hverdagskost, at jeg støder på en tilfældig person, der vil være min ven.
Så hvor jeg havde forestillet mig at det var betleri, jeg skulle værne mig imod, er det mere venskaber – eller det kalder de det i hvert fald.
Men sådanne venskaber handler om, at jeg skal udlevere mit telefonnummer, min adresse eller lignende – sikkert med henblik på, at jeg skal hjælpe dem i min egenskab af semi-gud (dvs hvid).
Også piger (eller kvinder) har henvendt sig, hvilket har været ganske underholdende, da dette fungerer på samme måde som i skolegården i gamle dage før mobiltelefonen: Man får stukket en seddel i hånden af en genert pige, som så løber tilbage til veninden under stor fnisen.
Seddelen indeholder så et telefonnummer og en besked om, at de vil være venner.
Well... Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg til tider bliver tingsliggjort.

Men der findes også virkelige potentielle venskaber hernede. Folk, der oprigtigt åbner sit hjerte for én, og som ikke på samme måde virker interesserede i at udnytte den hvide, men dog har en interesse i at lære af 'én fra Vesten'. Liberierne synes at være et meget stolt folkeslag, og jeg kender allerede flere, der kun i yderste tilfælde ville nedværdige sig til at spørge om noget.
Denne information kan jo vise sig at blive interessant senere.

... Og så var jeg til middag hos Charlotte (igen!) og maden var virkelig god. Og så ville Sam (Charlottes 'mand' hernede) gerne i byen at se Faya (jep! Udtales Fire) i den ghanesiske version af American Idol, da Faya er liberier og er vokset op i Buduburam.
Well. Vi fik da set Faya performe på et TV i en gade (stort tilløbsstykke!!), men ellers handlede det nok lige så meget om at komme på 'natklub' (læs: skur med musik, øl og ufattelig meget gang i den) at få en øl.
Lad mig sige det på denne måde: Jeg har sjældent følt mig så hvid, som da Sam endelig fik mig overtalt til at rejse mig og danse med...
Dog en fantastisk oplevelse – bestemt et sted, hvor man overvejer skalaen for 'meget kristen' igen, idet de piger, der sikkert før på dagen fromt har været til flere timer lange gudstjenester (som vidst også er en fest, men stadig væk...) skejer ud og gnubber deres skød op af alt der ligner en mand...
Sam havde heldigvis placeret mig i et hjørne bag et bord, så jeg slap for alt for mange opportune tilbud. Alcohol goes in – I cannot even describe what comes out.