søndag den 12. august 2007

'Hotdogstand' og kirke.

Det er gået hen og er blevet søndag, og jeg er endelig sluppet ud af internetcafeen.
Jeg har dog lovet, at jeg i fremtiden vil tage nogle få undervisningstimer på computer-skolen, da min viden om computere er noget større end de lokales.

Men rent professionelt er jeg så havnet i en 'hotdogstand' – eller det der svarer til det.
For når man har penge i Afrika, så handler det om at omsætte dem i noget, der har en høj status.
I dette tilfælde er det at gå i byen og føre sig frem. Dermed holder folk med penge (ofte skohandlere) gang i de mange natklubber i Buduburam.
Og når man er i byen, vil man gerne have noget hurtigt at spise. Og det er så her Sofia (og i denne uge dermed mig) og hendes kolleger kommer ind i billedet.
De sidder med deres små frugtstande og sælger frugt (ja, altså ikke hotdogs) til folk – først på aftenen til alle, men siden hen primært til fulde folk.
Så jeg er efterhånden velbevandret ud i kunsten at pille appelsiner :-)

Det er jo godt for Sofia, at hun på den måde kan tjene en skilling på nattelivet (hun starter kl 18.00 og lukker kl. 01.00), men i det store hele er det et rigtig typisk trist billede af Afrika.
For de unge, der har råd til at gå i byen, mener at når de har penge, så behøver de ikke gå i skole. Og eftersom Buduburam nok ikke eksisterer for evigt, vil de blive tabere den dag, de bliver nødt til at rejse til Liberia. For så mange penge har de heller ikke, at de bare kan hvile på laurbærbladene.
Derudover er der en tendens til at disse mænd får 'kærester', de så betaler lidt penge i ny og næ. Det betyder så, at pigerne ikke kommer i skole – og da slet ikke, hvis maven pludselig begynder at vokse!

Nuvel!
Problemer er der nok af hernede, men i dag skal jeg så ud i noget, jeg har set lidt frem til: Jeg skal i afrikansk kirke! Jeg har været ude at bruge Statens penge på en passende skjorte (eller: Passende og passende – de afrikanske skjortedesignere er vidst ikke vandt til lange arme som mine).
Og så skal jeg se hvordan de synger, danser og prædiker.
Der er masser af forskellige kirker hernede, så jeg kommer vidst til at tage den store tour over de forskellige søndage – med mindre mit feltarbejde forudsætter at jeg kommer til at have min faste gang ét sted...

p.S: Når jeg hører gudstjenester udefra, lyder det ikke som om at alle synger lige godt. Så fingrene er krydsede for, at jeg havner et heldigt sted!!

Ingen kommentarer: