Ja, så har jeg igen vovet mig ud i kirke-livet.
Umiddelbart var det en god kirke, men det skyldes nok også, at det er en af de kirker, de tilbagevendte ameriakanere tog med sig. (Liberia var det første land i Afrika, der modtog tilbagesendte efterkommere fra slaveriet i USA).
Der var et fuldt band, der spillede hele tiden. Dette resulterede ind imellem i, at en af præsterne måtte tysse gevaldigt på dem, for at opnå den stemning, han ønskede.
Lidt sjovt.
Men som altid er der en sten i skoen. For (hoved)præsten prædikede lige vand på den afrikanske mølle: Stol ikke på andre end Gud - Mennesker vil bare snyde og bedrage dig!! Så stol på Gud og ingen anden...!
Det er jo ikke just noget, man kan bygge et samfund på.
Dog havde denne kirke et virkelig positivt træk: De prøver at bekæmpe African Time (Læs: At alle kommer mindst en halv time for sent til alt).
Dette gjorde de ved fast at stoppe gudstjenesten kl. 12.00, så hvis de var kommet for sent igang, måtte der bare skæres ned på længden af gudstjenesten.
Dog har jeg dem mistænkt for altid at finde tid til offeret/indsamlingen...
Well... Så har jeg altså set en kirke, der prædiker ultra-individualisme og migration med samme idealer til Europa og USA...
Og så har skæbnens ironi ramt mig for fuld udblæsning!
Jeg har endelig fået overbevist Solo (ejer af internetcafeen) om at han skal have antivirus på ALLE maskiner.
Så han vil gerne have mig til at hjælpe, og jeg siger selvfølgelig ja.
Virus spreder sig som AIDS i Afrika - hvilket vil sige super hurtigt. Og årsagen (til computervirus - ikke AIDS) er USB pen-drives.
Så i processen får jeg en virkelig ond virus på mit pendrive, sætter det i min livline (læs: Min bærbare) for at fjerne den virus.
Uheldigvis var jeg lidt klodset og kom til at clicke på en forkert fil... Så nu virker min PC ikke, og jeg skal have fat på et eksternt CD-drev, før den kommer til det (har bestilt ét på Nettet, men det tager jo nok tre uger - hvis det overhovedet kommer).
Så ved et ironisk twist har jeg fået installeret antivirus på alle maskinerne i caféen, mens min egen er gået ned med virus.
Well... Når man gør noget dumt, må man jo betale prisen - Jeg håber I griner godt og grundigt af mig derhjemme!!
Så fra nu af og til PC'en er fixet, foregår al noteskrivning i hånden (og dem af jer, der kender mig ved, at det nemt kan resultere i, at afkodningen bliver lidt kompliceret).
søndag den 26. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar