Ikke sy - og smuttur til Forbruget.

I skal da ikke snydes for et billede af Lydia - låntageren, jeg har fulgt den sidste lille uges tid. Det er hende med det inciterende smil...


-----

Ja, og netop som jeg troede jeg havde fundet min faste felt, viste det sig selvfølgelig, at Lydia ikke rigtigt faldt inden for mit undersøgelsesfelt.
Dette skyldes dels at hun ikke er så imødekommende, dels at hun simpelt hen ikke rigtigt har noget med sit lån at gøre, da det administreres af hendes onkel og tante.
Dermed fortsætter jeg så min tours-des-låntager og overvejer allerede nu så småt, om jeg ikke bare skal tilbage til frugtsælgeren, da dette hidtil har vist sig som det mest givtige med hensyn til informationer...


Well well!
Når tingene har været lidt imod - som når éns veninden hjemmefra begår selvmord, som når alle hvide hernede synes at være koncentrerede om at fremhæve alle de negative ting ved flygtningene, som når man ikke kan finde sin felt....
Så skal man huske én ting, vi har i Danmark, som vi bruger til at tackle modgang:
Humor!



På den måde kunne jeg ikke modstå denne knægt. Godt nok går de meget op i streetwear hernede, men man er altså først rigtig street, når man er klædt som ham her...
Jeg SKREG af grin - og listede diskret kameraet frem...





-----

I morgen skal jeg så til Accra at fornye mit visum. Dog skal jeg ikke afsted alene, da Sam (Charlottes ex) og Tue også tager med.
Om end Tue kunne lyde meget nørrønt, så gemmer der sig faktisk en australsk pige bag dette navn (så det udtales selvfølgelig TUWEE).
Hun har muligvis det næst-grimmeste engelsk i verden (deep south amerikansk er nok værre), som hun gør heftigt brug af. '
Med andre ord er underholdningen sikret, når Tue er med.

Jeg glæder mig ærlig talt til at tage til Accra. Alene det at kunne bruge penge uden at føle sig skyldig bliver helt fantastisk! (JA! Jeg er altså forbruger med stort F! - Miljøskade fra Vesten).