I gang igen uden samarbejde.

[Mandag]
Så sker der igen noget på det professionelle plan... Jeg er endelig begyndt hos Suko, som sælger vand fra et vandreservoir. Jeg skulle møde i dag (mandag) kl. 6, men efter vanlig afrikansk skik, kom Suko først slentrende omkring kvart over syv... African time!

Det vand der sælges er ikke drikkevand (dette sælges i poser, som tidligere vist i en billed-serie). Det er mere til madlavning, hvor det jo alligevel koges, til bad og til andre huslige gøremål.
En gulvspand koster ca 60 øre, så det er til at overkomme – selv for en afrikaner.

Jeg deltager det bedste jeg har lært, hvilket betyder at jeg stormer rundt med en trillebør med store vandbeholdere i, eller øser over i store spande. Forretningstravlheden er bestemt størst om morgenen, så når de første par timer er ovre, skal tiden bare slåes ihjel, mens lidt småkunder kigger forbi ind imellem.
Tiden fordrives med at spille Ludo (!) med masser af småreligiøsitet indbygget, samt at diskutere med antropologen.
Jeg har valgt dette sted at påtage mig en 100% ærlig rolle, hvilket også vil sige, at jeg kan tillade mig at kaste mig ud i provokerende diskussioner.

Og netop disse diskussioner giver interessante informationer!
Da jeg ikke lægger skjul på, at jeg er her for at uddanne mig til professionel udviklingsarbejder, har dette givet rig lejlighed til at diskutere hvad udvikling er.
Da de mennesker, der alligevel er ved reservoirene har stor interesse i at høre om Danmark, er det det jeg bruger som udgangspunkt.
Men jeg har allerede lært, at den socialdemokratiske revolution aldrig vil ske i Afrika.
For afrikanerne ved, at de ikke selv kan administrere deres resurser (!), samt at de ikke har tilliden til at arbejde sammen med hinanden (!!).
Det er ikke noget de er stolte af, men bestemt heller ikke noget, de synes at begræde. De konstaterer det bare...

De har alle et ønske om at komme til Vesten, for det er nu én gang det eneste sted, der virker. Jeg prøver selvfølgelig at spørge hvorfor de ikke vil blive i Afrika og forsøge at udvikle forholdene her, men de mener alle, at det er lost cause. For der er jo ikke ordentlig uddannelse i Afrika, så så er det bedre at tage til Vesten at blive uddannet og så vende tilbage (og så kan vi jo næsten regne ud, hvad der vil ske, hvis det lykkes dem at komme til Vesten).
Uddannelse er deres svar på krisen, hvilket nok ikke er helt ved siden af, men hvis de ikke i samme åndedrag lærer at samarbejde, er det lost cause! (ok, det var så den politiske holdning! :-) ).

At de ikke kan samarbejde er desuden noget sludder. De fem vandsælgere i denne bygning deler spande og trillebør, så de kan altså godt samarbejde – hvis de altså kan se fornuften i det...